Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
september 2001
Biblioteksafgiften - grundlaget
Danmark var først med biblioteksafgift
Den danske bibioteksafgift blev indført i 1946. Forud var gået årtiers krav fra Dansk Forfatterforening og et tiårs overvejelser i Staten. Danmark var det første land, der etablerede denne støtte til forfatterne. Det kan sikkert forklares ud fra, at Danmark har været førende i biblioteksudviklingen. Derfor har en kompensation til forfatterne været mere nærliggende her.
Det første lovforslag skulle give et "Vederlag til de i Live værende danske Forfattere for det gennem Bibliotekerne stedfindende offentlige Udlaan af deres Bøger". Gennem folketingsbehandlingen blev afgiften udvidet til også at omfatte enkerne efter forfatterne. I bemærkningen til loven står at vederlaget skal gives "for den Udnyttelse af deres Værker, som finder Sted gennem bibliotekernes Udlaan".
Den oprindelige hensigt var således at kompensere forfatterne for det evt. mistede salg, da bøgerne blev stillet gratis til rådighed. Det blev dog også pointeret, at forfatterne var en økonomisk trængt gruppe, som havde brug for støtte fra det offentlige - og som gavnede den danske kultur.
Der var en vis diskussion af, hvilke forfattere som burde omfattes af ordningen. Enkelte i folketinget beklagede, at man ikke kunne nøjes med at støtte de skønlitterære. Grænsen mellem skøn- og faglitteratur ville være for svær at drage, så alle forfattere kom med, også børnebogsforfatterne. Men i denne diskussion lå kimen til den senere og langvarige diskussion om differentiering af forskellige værktyper. Ligesom man allerede i 1946 havde en antydning af diskussion om afgift til værker af flere forfattere. Dengang kunne man ikke overskue en afgift til flere forfattere.
Tildelingen til de enkelte forfattere skete ud fra optælling af titeltal på alle landets statsstøttede biblioteker, dog kun de bøger som var til udlån, læsesalene var udtrykkeligt undtaget.
De senere ændringer i biblioteksafgiften bygger i høj grad på principperne fra 1946-loven. Der er sket ændringer i to retninger. Flere kreative ophavsmænd er omfattet af loven: oversættere, illustratorer, redaktører etc. Og der er finjusteret på vægtningen mellem de forskellige bøger: beregningen sker ud fra sidetal, så tykke bøger giver mere end tynde bøger. Til gengæld "vejer" visse af de "tynde" bogtyper mere: lyrik tæller 6 gange mere pr side end en fagbog. (Nuværende afgift finder du her).
